tirsdag den 14. maj 2013

Om campen

Du finder tilrettelagte og skemasatte workshops, og sikkert også spontane her og nu opsatte minikurser imellem deltagerne på campen. Du har mulighed for at tilmelde dig som underviser, eller booke en plads, på en af de allerede opslåede arrangementer. Du kan deltage i hele forløbet, eller blot kigge ind en af dagene. Det er gratis at deltage, nogle workshops kræver tilmelding og betaling, andre er gratis. Årets tema er sokker og vi opford...rer alle ”sokkefolk” der deltager til at tage ALLE de sokker de har med. Vi vil lave den længste tøjsnor med udelukkende strikkede sokker der nogensinde er set. Medbring dine sokker og tøjklemmer med navn på til ophæng. Da årets tema er sokker, vil der være et telt hvor alt handler om sokker. Er du ikke lige til sokker finder du meget andet, lige fra Arne og Carlos strikdukker til strikkede smykker og sten. Hvis du ønsker at campere i forhold til din deltagelse får du 10% yderligere rabat, på den i øvrigt lave sæsonpris. Der er mulighed for at købe forplejning, flere oplysninger kommer senere. Campen udspringer fra huset der rummer Det Kreative Værksted, og breder sig udenfor i telte og helt over på den anden side af vejen i en af pladsens dagligstuer, hvor der også vil være workshops. Der er mulighed for at du kan sælge lige hvad du har lyst til i relation til strik. Private har måske brugte bøger eller garn i overskud. Butikkerne medbringer lækkerier fra deres udvalg. Kom og vær med til at starte denne skønne tradition og sæt dit præg, og få indflydelse ved at fortælle hvad du ønsker strikkecampen fremover skal indeholde. Vi glæder os rigtig meget til at møde jer alle. Fortæl os endelig, hvis I har ideer eller spørgsmål. Har du brug for direkte kontakt kan du maile til kreativ@gammelbro, eller ring til Dorthe på 20164170. Er du på facebook kan du finde campen her

Ingen kommentarer:

Send en kommentar